More
    AC DC AC/DC "The Story"

    AC/DC “The Story”

    I november 1973 stiftede Malcolm og Angus Young AC/DC. De rekruttere bassisten Larry Van Kriedt, sangeren Dave Evans, og trommeslageren Colin Burgess, (ex-medlem af Master’s Apprentices).

    Den hurtige

    AC/DC er et hard rock-band, som blev dannet i Sydney, Australien i 1973 af brødrene Angus og Malcolm Young. Gruppen anses for at være pionerer inden for heavy metal. Gruppens medlemmer har dog altid klassificeret deres musik som rock ‘n’ roll”.

    AC/DC gennemgik flere medlems udskiftninger, inden de fik udgivet deres debutalbum High Voltage i 1975. Besætningen forblev derefter stabil, indtil bassisten Cliff Williams afløste Mark Evans i 1977. I 1979 indspillede bandet sit succesrige album Highway to Hell. Efterfølgende døde forsangeren Bon Scott 19. februar 1980 efter en nat med et stort alkoholforbrug, hvor han til sidst blev kvalt i sit eget bræk. I et kort stykke tid overvejede gruppen at gå i opløsning, men fandt så sangeren Brian Johnson, der afløste Scott.

    Det samme år udgav de deres syvende studiealbum, Back in Black. Bandets næste album For Those About to Rock We Salute You blev også meget populært og var det første hard rock-album, der nåede førstepladsen i USA. AC/DC’s popularitet havde en tilbagegang, kort tid efter at trommeslageren Phil Rudd forlod bandet i 1983. Det lave pladesalg fortsatte indtil udgivelsen af The Razors Edge i 1990. I 1995 sluttede Phil Rudd sig atter til bandet og bidrog til albummet Ballbreaker. Stiff Upper Lip blev udgivet i 2000 og blev godt modtaget af anmelderne. Det nyeste album, Black Ice, udkom i 2008.

    AC/DC har solgt mere end 200 millioner album verden over, hvilket inkluderer 74 millioner album i USA. Det verdensomspændende pladesalg af Back in Black ligger på omtrent 50 millioner. Med bare 25 millioner solgt i USA alene,hvilket gør det til det femte bedst sælgene album i USA til dato. På verdensplan er Back in Black kun overgået af Michael Jacksons album “Thriller” ifølge “Recording Industry Association of America”.

    AC/DC blev placeret som nummer fire på VH1’s liste over de 100 største hard rock-kunstnere, og blev af MTV placeret som det syvende “største heavy metal-band til dato.”

    In the beginning

    Brødrene AngusMalcolm, og George Young blev født i Glasgow, Skotland. De flyttede til Sydney i Australien med det meste af deres familie i 1963. George var den første, der lærte at spille guitar. Han blev medlem af The Easybeats, der var Australiens mest succesrige band i 1960’erne. I 1966 blev de det første lokale rockband, der havde et internationalt hit med sangen “Friday on my Mind”.

    Malcom fulgte i Georges fodspor og sluttede sig til bandet The Velvet Underground fra Newcastle, New South Wales. (skal ikke forveksles med bandet Velvet Underground fra New York).

    Bandet havde sin første optræden på en klub ved navn Chequers i Sydney nytårsaften 1973. De skrev senere kontrakt med det EMI-distribuerede pladeselskab Albert Productions fra Australien og New Zealand. De tidlige besætninger i bandet skiftede ofte; Colin Burgess blev fyret, og flere bassister og trommeslagere røg ud af bandet i løbet af det følgende år.

    Skoleuniformen

    På dette tidspunkt havde Angus Young fået sig en skoleuniform, han brugte på scenen. Den oprindelige uniform var formentlig taget fra hans secondary school, Ashfield Boys High School i Sydney. Idéen til denne udklædning kom fra hans søster Margaret. Angus havde prøvet andre kostumer som Spiderman, Zorro, en gorilla og en parodi på Superman med navnet Super-Ang på brystet. 

    I deres tidlige karriere klædte de fleste af medlemmerne sig faktisk i en form for oppiftet eller satineret tøj. Men denne fremgangsmåde blev droppet, da de opdagede, at gruppen Skyhooks, fra Melbourne allerede havde taget denne ide til sig i deres scene optrædender.

    Brødrene Young besluttede, at Evans ikke var en passende frontfigur for gruppen. Da de følte han var mere en glam rocker som Gary Glitter.

    På scenen blev Evans også af og til afløst af bandets første manager Dennis Laughlin. Som oprindelig var forsanger for Sherbet, dog inden Daryl Braithwaite sluttede sig til dem. Evans havde interne problemer med Laughlin, som også bidrog til bandets ilde syn på Evans. 

    I mellemtiden var den erfarne sanger Ronald Belford, Bon Scott og ven af George Young interesseret i at blive forsanger.

    Bon Scott

    I september 1974 afløste Bon Scott, Dave Evans. Scott var tidligere sanger i The Spektors (1964-66), The Valentines (1966-70), og Fraternity (1970-73). Bandet havde kun indspillet en single med Evans. “Can I Sit Next to You” / “Rockin’ in the Parlour.” “Can I Sit Next to You” blev senere genindspillet med Bon Scott under titlen “Can I Sit Next to You Girl”.

    Januar 1975

    var deres debutalbum High Voltage, (kun udgivet i Australien og i 1976 i resten af verden) indspillet. Hvilket tog dem ti dage. Det var baseret på et instrumentalt nummer skrevet af Young brødrene og med en sangtekst tilføjet af Scott.

    I løbet af nogle få måneder havde bandets besætning stabiliseret sig. Og bestod af Scott, brødrene Young, bassisten Mark Evans og trommeslageren Phil Rudd. Senere samme år udgav de singlen “It’s a Long Way to the Top (If You Wanna Rock ‘n’ Roll)”. Som blev deres mangeårige hymne. Den var inkluderet på deres andet album T.N.T., der også kun blev udgivet i Australien og New Zealand. Albummet indeholdt også den anden klassiker “High Voltage” med samme navn som debutalbummet.

    Mellem 1974 og 1977 blev de hjulpet på vej af deres regelmæssige optræden på Molly Meldrums Countdown. Et landsdækkende popmusikprogram, hvor AC/DC blev et af de mest populære og succesrige bands i Australien. Bandets show den 3. april 1977 var deres sidste tv-optræden i over tyve år.

    AC/DC Biografi. Bon Scott ved Angus Young’s side

    Bon Scott’s død

    Den 19. februar 1980 besvimede Bon Scott efter en kæmpe natlig druktur i London. Og blev efterladt i en bil ejet af en bekendt ved navn Alistair Kinnear. Næste morgen skyndte Kinnear sig af sted med ham til King’s College hospitalet i Camberwell. Hvor Scott blev erklæret død ved ankomsten. Selvom rygterne påstår, at grunden til Scotts død var kvælning i sit eget opkast. Lyder den officielle årsag på akut alkoholforgiftning og død ved ulykke. Scotts familie begravede ham i Fremantle, Vest Australien i det område, de immigrerer til, da han var et barn.

    Uoverensstemmelse i den officielle redegørelse for Scotts død blev nævnt i konspirations teorier. Der har foreslået, at Scott døde af en heroinoverdosis eller blev dræbt af udstødnings gas, som var ført ind i bilen, eller at Kinnear slet ikke eksisterede Yderligere var Scott astmatiker, og temperaturen var under frysepunktet, den morgen han døde.

    Ny forsanger

    Som følge af Scotts død havde AC/DC i en kort periode besluttet sig for at gå i tænkeboksen. Til sidst besluttede de sig dog for at fortsætte. Da de mente, Scott ville have ønsket det, og 3 forskellige kandidater blev anset som passende afløser.

    Sangeren Terry Slesser (tidligere medlem af Back Street Crawler) henvendte sig. Men valgte ikke at slutte sig til et etableret band. I stedet for fik han sig en succesrig solokarriere, som inkluderede hans bidrag til sangen “Rainbow’s Gold”. Buzz Shearman (eks-Moxy) kunne heller ikke slutte sig til bandet på grund af problemer med stemmen. De tilbageværende AC/DC-medlemmer valgte derfor den tidligere forsanger for Geordie Brian Johnson.

    Angus Young erindrer. “Jeg kan huske, Bon spillede Little Richard for mig og fortalte en historie, om da han så Brian synge. Han fortalte om den nat, hvor en fyr stod oppe på scenen og skreg af sine lungers fulde kraft.Og det næste man så var, at han gik i gulvet. Han lå på jorden og rullede rundt, mens han skreg. Jeg syntes, det var fedt, og det allerbedste var, at man ikke kunne få et bedre ekstranummer, end da de kom ind og trak fyren bort.” Johnson fik senere den aften stillet diagnosen appendicitis, hvilket var grunden til han lå og vred sig på scenen.

    Til optagelsesprøven med AC/DC sang Johnson “Whole Lotta Rosie” fra Let There Be Rock. Og Ike & Tina Turners “Nutbush City Limits”. Han blev hyret få dage efter prøven.

    Brian Johnson

    Med Brian Johnson færdiggjorde bandet den sangskrivning, det var begyndt på med Bon Scott, til albummet Back in Black. Indspilningerne fandt sted i Compass Point Studios på Bahamas nogle få måneder efter Scotts død.

    Back in Black (produceret af Mutt Lange og indspillet af Tony Platt). Blev deres bedst sælgene album og en hard rock-milesten. Udgivelsen inkluderede hit som “Hells Bells,” “You Shook Me All Night Long,”. Og titelsporet “Back in Black.” Albummet blev tildelt guld et år efter dets udgivelse, og i 2006 havde det solgt mere end 21 millioner eksemplarer i USA. Albummet nåede førstepladsen i Storbritannien og fjerdepladsen i USA, hvor det i 131 uger lå i top-ti.

    Brian Johnson & Angus Young. Rock and Roll Train.

    Det følgende album For Those About to Rock We Salute You blev udgivet i 1981. Albummet solgte godt og blev positivt modtaget af kritikerne. Udgivelsen indeholdt to af bandets mest populære singler. “Let’s Get It Up” og titelnummeret “For Those About to Rock (We Salute You),” som nåede en 13.- og 15.-plads, henholdsvis i Storbritannien.

    AC/DC og Mutt Lange gik fra hinanden. Hvilket førte til det selv producerede album Flick of the Switch, der udkom i 1983. Musikalsk havde albummet en stil, hvor bandet prøvede at genfinde rå- og enkelheden fra de tidligere udgivelser.

    Phil Rudd forlader bandet

    Midt i rygterne om alkoholisme og stofforårsaget paranoia. Blev Phil Rudds venskab med Malcolm Young forværret, og efter en længere periode med uvenskab var deres foragt over for hinanden efterhånden blevet så stor, at det endte i et slagsmål. Det resulterede i, at Rudd blev fyret to timer efter slåskampen. Selvom Rudd allerede havde færdiggjort sit trommespil til de fleste af numrene på det kommende album. Blev han afløst af Simon Wright, efter at bandet havde afholdt en anonym optagelsesprøve.

    Med den nye besætning udgav gruppen sit selv producerede album Flick of the Switch. Som var meget mindre succesrigt og blev anset for at være stillestående og ikke værd at nævne. En kritiker udtalte, at bandet “havde lavet det samme album ni gange.”

    Skuffelse og Maximum Overdrive

    AC/DC blev valgt som “årets ottendestørste skuffelse” i en meningsmåling udarbejdet af Kerrang!. Alligevel nåede Flick of the Switch en fjerdeplads på Storbritanniens hitlister. Og AC/DC havde begrænset succes med singlerne “Nervous Shakedown” og “Flick of the Switch.” Fly on the Wall, der blev produceret af Young-brødrene i 1985, blev også anset som u-inspireret og uden mål. Der blev optaget en video med samme navn som albummet Fly on the Wall. Hvor bandet spillede fem af albummets ti sange på en bar.

    1986

    vendte gruppen tilbage på hitlisterne med sangen “Who Made Who”. Albummet Who Made Who var sound-tracked til Stephen Kings film Maximum Overdrive og det tætteste, bandet nogensinde er kommet på at lave en “greatest hits”-opsamling. Udgivelsen bragte gamle hit som “You Shook Me All Night Long” og “Ride On”. Sammen med nyere sange som titelnummeret “Who Made Who” og de to nye instrumentale numre “D.T.” og “Chase the Ace”

    I februar 1988 blev AC/DC indlemmet i Australian Recording Industry Associations Hall of Fame.

    Fornyet popularitet

    AC/DC’s album Blow Up Your Video fra 1988 blev indspillet i Miraval Studio i Le Val, Frankrig. Og genforenede bandet med deres oprindelige producere Harry Vanda og George Young. Gruppen indspillede nitten sange, hvoraf ti af dem blev udvalgt til pladen. Selvom albummets indhold blev kritiseret for at have overdrevent meget fyldstof, blev det en kommerciel succes. Blow up Your Video solgte mere end de to foregående udgivelser tilsammen. Og kom på en andenplads på Storbritanniens hitlister, hvilket var AC/DC’s højeste placering siden Back In Black fra 1980. Albummet indholdt den britiske toptyve-single “Heatseeker”, og populære sange som “That’s the Way I Wanna Rock and Roll”.

    Blow Up Your Video-verdens turnéen begyndte i februar 1988 i Perth, Australien. I april samme år under de efterfølgende live optrædender i Europa. Bekendtgjorde Malcolm Young, at han ville tage en pause fra turnéen, for at begynde på sin alkoholafvænning. Et andet medlem af familien Young ved navn Stevie Young afløste ham midlertidigt.

    Efter turnéen forlod Wright bandet. For at arbejde på det kommende Dio-album Lock up the Wolves og blev afløst af Chris Slade. Johnson var inaktiv i flere måneder, mens han fik afsluttet sin skilsmisse. Så brødrene Young skrev sangene til hele det næste album – en fremgangsmåde i skriveprocessen de også fortsatte med at bruge på deres efterfølgende udgivelser.

    Det nye album The Razors Edge, blev produceret af Bruce Fairbairn. Der tidligere havde arbejdet med bands som Aerosmith og Bon Jovi. The Razors Edge blev udgivet i 1990. Og gav en genvundet succes til AC/DC med hit som “Thunderstruck” og “Are You Ready,” der nåede femte- og sjettepladsen henholdsvis på Billboards Mainstream Rock Tracks hitliste, og “Money talks”, der nåede ind som nummer 23 på Billboard Hot 100. Albummet fik tildelt multi platinum og nåede USA’s top-ti. Flere optrædender blev optaget til deres livealbum, Live fra 1992. 

    Live

    Live blev produceret af Fairbairn og anses for at være et af 1990’ernes bedste livealbum. Et år senere indspillede AC/DC sangen “Big Gun”, der skulle være sound-tracked til Arnold Schwarzenegger-filmen, Last Action Hero. “Big Gun” blev senere udgivet som en single, der nåede førstepladsen på USA’s Mainstream Rock-hitliste. Hvilket var deres første nummer 1 på den hitliste.

    1994

    inviterede Angus og Malcolm Rudd til flere jamperioder. Han blev efterfølgende hyret igen for at afløse Slade. Der forlod bandet på grund af deres stærke ønske om at få Rudd tilbage. I 1995 udgav gruppen Ballbreaker, der blev indspillet i Ocean Way Studios i Los Angeles, Californien. Med Rick Rubin som producer. Den første single fra albummet var “Hard as a Rock,” der nåede førstepladsen på USA’s hitlister. “Hail Caesar” og “Cover You in Oil” blev også senere udgivet som singler.

    I 1997 udgav gruppen bokssættet Bonfire. Bonfire indeholdt fire album. En remastered version af Back in Black, Volts (en disk med skiftevis uddrag af kasserede optagelser og tilfældige live optrædender), og de to livealbum Live from the Atlantic Studios og Let There Be Rock: The Movie. Live from the Atlantic Studios blev indspillet i 1978 i Atlantic Studios, New York. Let There Be Rock: The Movie var et dobbelt album, indspillet i 1979 i Pavillon i Paris. Og soundtrack til filmen AC/DC: Let There Be Rock. Den amerikanske udgave af bokssættet indeholdt også en farvet cd-folder. En to-siders plakat, et klistermærke, en midlertidig tatovering, en nøglering med øloplukker samt et guitarplekter.

    Stiff Upper Lip


    I 2000 udgav bandet sit sekstende studiealbum Stiff Upper Lip, som var produceret af George Young. Albummet blev taget bedre imod af anmelderne end Ballbreaker, men anses som et album med mangel på nye ideer.

    Den australske udgave af albummet indeholdt tre reklamevideoer, og flere optagelser fra deres live optrædender i Madrid, fra 1996. Stiff Upper Lip nåede førstepladsen i fem forskellige lande. Deriblandt Argentina og Tyskland, andenpladsen i tre lande: Spanien, Frankrig og Schweiz, #3 i Australien, #5 i Canada og Portugal og #7 i Norge, USA og Ungarn. Den første single “Stiff Upper Lip” forblev nummer et på de amerikanske hitlister i fire uger. Andre singler som “Safe in New York City” og “Satellite Blues” klarede sig også godt. Og nåede pladserne 31 og 7 henholdsvis i USA.

    Nylige begivenheder

    I 2002 skrev AC/DC en langvarig multialbums-kontrakt med Sony Music, som udgav en hel serie af kvalitets forbedrede album. Hver eneste udgivelse indeholdt en udvidet cd-folder med sjældne fotografier, mindeværdige ting og noter. I 2003 blev alle deres forrige albumudgivelser kvalitets forbedret og genudgivet med undtagelse af Ballbreaker og Stiff Upper Lip. Ballbreaker blev efterfølgende genudgivet i oktober 2005 og Stiff Upper Lip senere hen i april 2007.Vejskiltet for ACDC Lane i Melbourne.

    2003

    maj måned modtog Malcolm Young prisen “Ted Albert Award for Outstanding Service to Australian Music” ved Music Winners Awards i 2003. Hvor han gav en speciel hyldest til Bon Scott. Samme år havde Recording Industry Association of America opdateret gruppens salg i USA. Hvilket viste en stigning fra 46,5 millioner til 63 millioner, og det gjorde dem til det femtebedst sælgene band i USA’s musikhistorie kun overgået af The Beatles, Led Zeppelin, Pink Floyd, og Eagles. AC/DC blev dog for nylig rykket ned til det tiendebedst sælgene band. RIAA tildelte også albummet Back in Black dobbelt diamant. (tyve millioner) i pladesalg i USA. Og det gjorde det til det sjettebedst sælgene album i USA til dato. I 2005 havde Back in Black solgt over 21 millioner eksemplarer, hvilket rykkede dets position op til en femteplads.

    Kæmpe koncert

    Den 30. juli optrådte AC/DC med The Rolling Stones og Rush på Molson Canadian Rocks for Toronto. Koncerten blev afholdt for et publikum på over en halv million mennesker. Og havde til formål at hjælpe byer, der havde været hårdt ramt af SARS-epidemien. Koncerten slog rekorden som det mest betalte musikarrangement i Nordamerikas historie.

    2004

    Den 1. oktober blev en gade i det centrale Melbourne. Corporation Lane, omdøbt til AC/DC Lane til ære for bandet. Alligevel forbød Melbourne brugen af skråstreg i gadenavne, så de fire bogstaver blev sat sammen.

    AC/DC Lane uden skråstreg.

    I et stræde nær Swanston Street på ladet af en lastbil. Optog bandet sin musikvideo til sangen “It’s a Long Way to the Top (If You Wanna Rock ‘n’ Roll)” i 1975. Ydermere blev en gade i Leganés, Spanien døbt “Calle de AC/DC” den 2. marts 2000. Bandet kom på en andenplads over Australiens højest sælgene entertainere i 2005. Og som nummer seks i 2006, trods de ikke havde været på turné eller udgivet noget album siden 2000.

    Verizon Wireless har fået rettighederne, til at udgive AC/DC’s album og hele Live at Donington-koncerten, som kan downloades i 2008.

    Rock and Roll Hall of Fame

    I marts 2003 blev AC/DC optaget i museet Rock and Roll Hall of Fame. I løbet af ceremonien spillede de sangene “Highway to Hell” og “You Shook Me All Night Long”. Med Steven Tyler fra Aerosmith som gæstesanger. Han beskrev bandets powerakkorder som “torden nedefra, der giver en den næst kraftigste bølge, der kan gå gennem ens krop.”

    Ved optagelses talen fremdrog Brian Johnson et citat fra deres sang “Let There Be Rock” fra 1977:

    In the beginning

    Back in nineteen fifty five

    Man didn’t know ’bout a rock ‘n’ roll show

    And all that jive

    The white man had the schmaltz

    The black man had the blues

    No one knew what they was gonna do

    But Tchaikovsky had the news

    He said let there be ROCK

    Bon scott wrote that! It’s a pleasure to receive these awards tonight..

    Det nye album

    I januar 2006 begyndte AC/DC at arbejde på deres nye studiealbum. Malcolm Young udtalte, at bandet på nuværende tidspunkt var ved at skrive materiale til det næste album. Ingen udgivelsesdato blev på dette tidspunkt offentliggjort”. I et interview med Brian Johnson i 2004 fortalte han, at for første gang siden albummet Blow Up Your Video fra 1988 ville han bidrage til sang skrivningen. Han oplyste også, at Angus Young havde lavet hårdere riff end dem på Stiff Upper Lip. Allerede i et interview fra 2005 fortalte Johnson, at han ikke anede, hvornår albummet ville blive indspillet. Og hvem der skulle producere det. Malcolm Young udtalte, at “albummet skal være perfekt.”

    Brian Johnson og Cliff Williams begyndte sammen med Steve Luongo og Mark Hitt at indspille nye sange til en fond op startet turné. Ved navn “Classic Rock Cares.” De nye sange ville blive spillet og præsenteret i løbet af koncerterne. Indtil videre har bandet præsenteret sin nyligt indspillede sang “Chain Gang on the Road”. Williams oplyste efterfølgende at Young-brødrene havde skrevet nyt materiale, men ikke givet nogen oplysninger om, hvornår det udkom på.

    2007

    Den 16. oktober  udgav Columbia Records en dobbelt-dvd ved navn Plug Me In. Sættet bestod af fem timers sjældne optagelser. Og tilmed en indspilning af AC/DC’s high school-optræden “School Days”, “T.N.T.”, “She’s Got Balls”, og “It’s a Long Way to The Top”. Som med Family Jewels indeholder disk 1 sjældne shows med Bon Scott og disk 2 med Brian Johnson. Samlerversionen indeholder en ekstra dvd med 21 mere sjældne optrædender med både Scott og Johnson og flere interview.

    Rock or Bust World Tour

    Starten var 10 April 2015, på Coachella Valley Music and Arts Festival in Indio, California.

    Malcolm Young var byttet ud med Angus og hans egen nevø Stevie Young og Phil Rudd var skiftet ud med den tidligere trommeslager Chris Slade. De havde begge, spillet for AC/DC på Blow Up Your Video World Tour og på Razors Edge World Tour, glimrende.

    I Tyskland satte bandet ny verdens rekord. Med flest solgte billetter, med korteste tid til koncert start. Mere end 300,000 billetter solgt på 77 minutter.

    I Schweiz satte bandet endnu en verdens rekord. Koncerten i Zurich med plads til mere end 40,000. Blev udsolgt på bare 6 minutter.

    Bandet spillede til den 57th udgave af Grammy Awards. Hvor de spillede “Rock or Bust” og “Highway to Hell” den 8 February 2015.

    Tour i fare for aflysning

    De sidste 22 shows kom i problemer da Brian Johnson fik ordrer fra lægen om at stoppe touren omgående. Hans ører var så medtaget at han kunne ende med at blive helt døv. 10 shows fra d. 8 Marts 2016 til d. 4 April 2016 blev aflyst. De fik så en ny spille dato da  Axl Rose fra Guns N’ Roses pludselig blev stedfortræder for Johnson. Det var første gang siden 1980 at AC/DC havde optrådt med en anden forsanger end Bryan Johnson, hvor de startede Highway to Hell Tour d. 27 January 1980.

    Axl Rose med AC/DC. Foto Jyllands-posten.dk

    Starten på touren skulle have sin åbning på Olympic Stadium i London. Præcis som de havde i 2012 under de Olympiske og Para Olympiske lege.

    Livstids bassist Cliff Williams proklamerer at han ville gå på pension når tournen var afsluttet. På grund af Malcolm Young og Brian Johnson helbreds problemer. Og efter Phil Rudd var blevet anholdt d. 6 November 2014 Rudd blev arresteret og anklaget for forsøg på lejemord. Trusler om at slå ihjel og besiddelse af methamphetamin og cannabis.

    Bandet brød deres normale rutine ved afslutningen af sidste koncert, da Angus Young førte Williams ud til scene kanten. For at bukke for publikum en sidste gang. Axl Rose introducerede også alle band medlemmerne en af gangen.

    Navnet

    Ideen til bandets navn opstod da Angus og Malcolm Young så akronymet AC/DC på bagsiden af deres søster, Margarets symaskine. AC/DC er en forkortelse af “alternating current/direct current” (på dansk: “vekselstrøm/jævnstrøm”), som indikerer en elektrisk opfindelse, der kan bruge begge typer strøm. Brødrene mente at det symboliserede bandets rå energi og kraftdrevne optrædender, og navnet hang ved.

    I nogle kulturer er AC/DC et slangord for biseksualitet. Bandet sagde selv de ikke kendte noget til dette brug. Før en taxachauffør fortalte dem det efter en koncert aften tidligt i deres karriere.

    Nogle religiøse grupper har foreslået at navnet står for “Anti-Christ/Devil’s Children”. “Anti-Christ/Devil Christ”. Eller “After Christ/Devil Comes” Selvom rygterne har vedvaret blandt kritikere, der forsøger at stemple bandet som satanister. Har gruppen afvist alle disse opfattelser af deres navn.

    AC/DC udtales i en stavelse af gangen, selvom bandet i Australien populært også er kendt som “Acca Dacca.” Navnet har inspireret mange hyldestbands, inklusiv BC/DC canadisk provins af det Britiske Columbia, AC/DShe en kvindelig gruppe fra San Francisco.

    AC/DC. Foto Bilboard.com

    Studiealbummer

    Livealbummer

    HØR AC/DC GREATEST HITS HER ELLER SE DOKUMENTARFILMEN OM AC/DC HER

    Annonce