Selv om de eksisterede i en tidsalder, hvor punk rock var på sit højeste, spillede de country-inspireret stille rock’n’roll. Dire Straits blev meget populære og succesrige. Selv om de var det totalt modsatte af hvad der generelt var populært på det tidspunkt. Dire Straits var en af de bedst sælgene grupper i 1980’erne.
Dire Straits optog og udgav deres første album i 1978 uden at få megen respons i nogen form. Men singlen Sultans of Swing blev et stort hit fem måneder senere.

Deres andet album, Communiqué, udkom hurtigt efter. Disse to albums er meget lig hinanden i deres ‘sound’ – meget enkel, og med stor indflydelse fra countrymusikken.
På deres tredje album, Making Movies, kan man også høre keyboard-spilleren Roy Bittan (fra Bruce Springsteens gruppe), albummet var mere komplekst og med mindre påvirkning fra countrymusikken end deres første albummer.
Disse var den retning gruppen ville tage med alle deres efterfølgende albummer. Brothers In Arms udkom i 1985. Og var deres største hit, med flere singler. Deriblandt Money for Nothing, Brothers In Arms og Walk of Life.
En del af successen med Brothers In Arms var at det var et af de første fuldstændig digitalt optagne albums. Det udkom på det daværende nye Compact Disc-format (cd). Dire Straits optrådte ved Live Aid-koncerten i 1985.
Der var en del udskiftning blandt gruppens medlemmer gennem årene. Men Mark Knopfler har altid været klar leder af gruppen. Stort set alle Dire Straits’ sange er skrevet af ham. På opsamlings albummet Sultans Of Swing er der kun to numre der ikke er skrevet af Knopfler alene: Money For Nothing som har en intro sunget af Sting, og Tunnel Of Love som har et stykke taget fra filmen Carousel.
De blev opløst i 1995, og har ikke indspillet cd’er eller spillet koncerter sammen siden. Opsamlings- og Greatest Hits-albums er udkommet i henholdsvis 1998 og 2005.
Albums
- Dire Straits (1978)
- Communiqué (1979)
- Making Movies (1980)
- Love over Gold (1982)
- Brothers in Arms (1985)
- On Every Street (1991)